Har du altid drømt om at stå foran et kor med professionelle sangere og styre slagets gang? Så har du nu chancen! 
 
Tirsdag den 4. april kl. 19:30 er Voces Academy vært ved Café SYNG!, som denne aften giver alle med en dirigent i maven - store som små - mulighed for at være dirigent for en dag.
 
Aftenen byder på et lynkursus i korledelse og muligheden for at stå foran Voces Kammerkor og dirigere en af forårets smukke sange eller andre enkle korsatser. Øvelserne munder ud i, at nogle af dagens modige dirigenter bliver udvalgt til at dirigere koret ved en efterfølgende optræden. De nye dirigenter får desuden mulighed for at synge med i koret og opleve dirigentens rolle fra flere vinkler. 
________________________________________________________________
 
Café SYNG! er et tilbagevendende arrangement for sangglade mennesker og finder sted den første tirsdag i hver måned i Wittenbergsalen i Lutherkirken på Randersgade. 
Café SYNG har skiftende værter - heriblandt Ars Nova, Kolorit, Vokalensemblet Dekorum, Voces Academy og Rosenvængetssogns korskole, som guider dig igennem aftenen på bedste musikalske vis. Der er fri entré, og det eneste krav er, at du elsker at synge."‘Dirigent for en dag’ 2017
 
 
'Dirigent for en dag' begyndte i 2012 som et tilbud til dirigenttalenter. 
 
I foråret afholdes arrangementet i april og i juni:
  • 4. april i Lutherkirken på Østerbro
  • 10. juni i Gentofte
For yderligere information gå til: Voces Academy